Skolen for livet udspringer af
Grundtvigs tanke om eksamensfri skole og det levende ord, og er et alternativ
til den eksisterende undervisningskultur.
Skolen er en lille værkstedsskole med karakter af højskole, i form af
holddeling, fællesspisning, håndværk, videnskab, botanik, natur, meditation,
sang, dans og musik.
Kom og byg
dit eget bistade under kyndig vejledning af bi-ven Peter Henriksen.
Bistaderne er simple konstruktioner, hvor bierne, i modsætning til
traditionel biavl, selv bygger deres tavler. Ved Natural beekeeping er
målet at gøre bierne stærke og modstandsdygtige, samt lave højkvalitets
honning. Materialer vil kunne købes billigt, men det vil være en god ide
at medbringe eget værktøj. Det er gratis at deltage.
2. april 10.00 - 16.00
Tilmelding via Facebook:
https://www.facebook.com/events/1211998092161018/
Skolen for Livet slår døre og porte op for
alle der har lyst til at møde børn, forældre, lærere og frivillige fra
skolen.
Der vil være mulighed for at høre mere om hverdagen på skolen og de
erfaringer som skolen har gjort sig med aldersintegreret
projektorienteret undervisning - og som gør skolen til noget ganske
særligt.
Kom og se hvad børnene arbejder med i det daglige og køb
dejlige kager og kaffe. Arrangementet er både for nysgerrige børn og
forældre og andre med interesse for uddannelse af fremtidens voksne.
Tilmeld dig via Facebook:
https://www.facebook.com/events/1729186527298044/
På Skolen for livet den 3. marts kl. 19.00
Peter Henriksen holder foredrag om Natural Beekeeping.
Natural beekeeping er en måde at holde bier på, som ikke søger et
maksimalt honningudbytte, men snarere at forstå og samarbejde med de
forunderlige bier. Peter Henriksen er en af meget få danskere der har
erfaring med denne type bi-hold, og han kalder sig selv for bi-ven og
ikke biavler. Peter bruger hverken gift eller røg i sin omgang med bier,
og han vil fortælle hvordan man kan komme i gang med at holde bier i
villahaven eller kolonihaven på en simpel og billig måde.
Natural
Beekeeping er for alle der ønsker et større udbytte af deres frugthave,
nyde smagen af flydende honning, og en naturlig hobby, der er med til at
sikre den hårdt trængte bi bedre vilkår. Læs evt. mere på Peters
facebook side Kærlighed til Bier. Arrangementet er gratis
Tilmeld dig via Facebook:
https://www.facebook.com/events/220627648285572/